Visualisering: Holscher Nordberg
Ny, grøn bydel spirer frem ved Mørkhøj Bygade
En del af Gladsaxe Erhvervskvarter ved Mørkhøj Bygade står over for en omfattende transformation. Over de kommende år vil det 52.000 m2 store område blive omdannet til en mangfoldig og pulserende bydel.
Grunden ved Mørkhøj Bygade husede indtil 2017 DTU Fødevareinstituttet, og nu er planen, at den store erhvervsgrund skal transformeres til en blandet bydel baseret på bæredygtige principper med boliger, erhverv og store grønne, rekreative fællesområder.
Et attraktivt bydelshus i forbindelse med den fredede Mørkhøjgård skal støtte fællesskabet blandt beboerne i den nye bydel og invitere naboområderne til at deltage i bydelen. Det er planen, at den nye bydel og de nye bygninger skal DGNB-certificeres til guldniveau og dermed blive Gladsaxe Kommunes første bæredygtighedscertificerede byområde.
Projektet er blevet iværksat af ejendomsudvikleren ALFA Development, der sammen med Freja Ejendomme købte ejendommen af Freja Ejendomme i 2020. Freja Ejendomme forbliver en central aktør i udviklingsprojektet, indtil der forventeligt foreligger en godkendt lokalplan i 2024.
Mørkhøj Bygade
- Gladsaxe Kommune
Udviklingsareal: 51.920 m2
Udviklingsperiode: 2020-2030 (forventet)
Blandet byområde med lettere erhverv og boliger
- Udvikler: ALFA Development A/S
Mørkhøj Bygade
- Gladsaxe Kommune
Udviklingsareal: 51.920 m2
Udviklingsperiode: 2020-2030 (forventet)
Blandet byområde med lettere erhverv og boliger
- Udvikler: ALFA Development A/S
Visualisering: Holscher Nordberg
Visualisering: Tredje Natur